Har du lyst til at hjælpe Danmarks største virksomheder med at forbedre deres konkurrenceevne og produktivitet? Vil du være med til at hjælpe store danske virksomheder videre i brugen af produktivitetsforbedrende applikationer? Vil du arbejde med de nyeste værktøjer indenfor udviklingen af Enterprise Mobility?
2BM er Danmarks førende og mest erfarne it-konsulenthus inden for SAP Enterprise Mobility med fokus på udvikling og integration af mobile softwareløsninger til mobilisering af virksomhedernes processer.

Job beskrivelse:

Vi søger en SAP Enterprise Mobility konsulent som føler sig tryg med de tekniske elementer i og omkring SAP Mobility. Du har erfaring fra flere SAP projekter og brænder for at bringe Enterprise Mobility videre i store virksomheder, i Danmark og i resten af verden.

Du vil arbejde som konsulent i de Enterprise Mobility projekter som 2BM indgår i. Du bliver ansvarlig for, at aftalte leverancer, deadlines og kvalitet overholdes i relation til de opgaver, du arbejder med. Du vil ofte arbejde ude hos vores kunder rundt omkring i Danmark og skal derfor påregne rejseaktivitet.

 

Dine arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Design og implementering af Enterprise Mobility løsninger til SAP
  • Indgå i projektforløb fra design thinking fasen til go-live hos kunden
  • Rådgive kunder om det bedste design- og teknologi valg
  • Planlægge og styre egne projektaktiviteter i samarbejde med projekt teams
  • Deltage i kunde præsentationer, workshops samt pre-sale aktiviteter
  • Estimere løsninger og overholde estimater samt leverance deadlines
  • Agere problemknuser for kunden på mobility relaterede udfordringer

 

Som konsulent hos 2BM:

  • Får du et spændende og alsidigt job og bliver en del af et succesfuldt it-konsulenthus med nogle af markedets dygtigste konsulenter som kollegaer.
  • Får du en uformel og afslappet kultur baseret på gensidig tillid og respekt og med masser af plads til initiativ og humor. Uden for kontorets fysiske rammer er vi også gode til at deltage i sociale events, der er med til at styrke sammenholdet.
  • Får du et tæt samarbejde hvor vi koordinerer vores arbejdsopgaver, knokler hårdt på og altid når målet.

 

Kvalifikationer og erfaring:

Du er en dygtig og professionel konsulent med erfaring eller kendskab til et eller flere af nedenstående områder:

  • SAP’s Mobile platforme (UI5, Fiori, SMP, HCPms, Syclo/Agentry, Netweaver Mobile 7.1)
  • SAP Integration (oDATA,BAPIs, RFCs, IDOCs, JCo NW Gateway) & ABAP udvikling.
  • Mobil udvikling til en eller flere af følgende platform: iOS, Android, Windows Mobile/Phone
  • HTML5/javascript/JQuery/Json, gerne i kombination med Cordova, Sencha, Titanium el. lign.
  • IBM Mobile First og bluemix

Du har flere projekter bag dig og kender flere projekt implementeringsmetoder. Du skal fungere ude hos vores kunder med det metodeapparat og de værktøjer 2BM anvender til projektimplementeringer. 2BM benytter SCRUM og Waterfall. Herudover, skal du kende de tekniske løsninger, der bedst kan understøtte kundens forretningsprocesser og kunne rådgive herom samt optimere dem sammen med kunden.

 

Interesseret?

Er dette et job du brænder for, og vil du gerne arbejde i et spændende konsulenthus til en løn, der matcher markedet – så send din ansøgning snarest muligt! Ansøgningen sendes til recruit@2bm.com.
Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte vores Head of Enterprise Mobility Martin Pock. Martin Pock kan kontaktes på e-mail: mgp@2bm.com eller mobil +45 28884939.

Share This